Samtykke til brug af cookies

Hos BabyTrold bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge BabyTrold.dk. Klik på "Fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies. 
Læs mere

X
  • Fri fragt v/køb over 499 kr.
  • 1-3 hverdages levering
  • 4,6 på Trustpilot
Find produkter, kategorier og brands
 
 
0,00 DKK
Din kurv

Forsendelsesgebyr
Total
0,00 DKK
Gå til indkøbskurv

109 produkter
   
   

Pleje

Plejeprodukter til din baby tilhører kategorien af ting, du absolut ikke kan undvære. Her finder du alt, du skal bruge til puslerutinen, til badetid, pottetræning og meget mere. Vi har både udstyr til de helt små babyer og lidt større børn.

Gå glad i bad – alt til badetid med din baby

En ren baby er en glad baby. For nogle kan badet måske være en udfordring, fordi det ikke er alle børn, der er lige begejstrede for vand. Her kan en god portion tålmodighed og det rigtige udstyr være din redning. Til babys første tid gør en god badestol for eksempel underværker, og den vil helt sikkert gøre badet til en god oplevelse for både baby og dig som forælder. Her kan dit barn ligge trygt og godt, mens han eller hun langsomt vænner sig til vandet og bliver glad for det.

Børn vokser jo – desværre – alt for hurtigt. Når din baby er lidt større, er et babybadekar lykken. Her kan I rigtig nyde den hyggelige tid og plaske rundt i det dejlige, lune vand og de skønne bobler. Alt i babyolie, shampoo og bodylotion finder du i vores kategori med shampoo og creme, og efter badet er det tid til at blive tørret og pakket godt ind i et lunt og blødt badehåndklæde.

Udstyr og pleje til bleskiftene

Især i din babys allerførste levemåneder bruger I meget tid ved puslestationen. Bleskift er en uundgåelig del af at have en lille baby, men der er mange muligheder for at gøre det til en hyggelig stund og ikke bare en sur pligt. Med et godt puslebord sikrer du både dig selv en god arbejdsstilling og gør det let at komme i øjenhøjde med din baby, så I kan pludre, snakke og lege. Din baby skal ligge godt på sin puslepude, som også meget gerne må være let at gøre ren – f.eks. ved at have et aftageligt og vaskbart betræk. 

Når I bevæger jer uden for hjemmets trygge rammer, er det en god og rummelig pusletaske, der sikrer, at bleskiftene også her er nemme og hyggelige.

Når det bliver tid til potte- og toilettræning

Når dit barn når den alder, hvor det er tid til at smide bleen, står pottetræning højt på familiens ugeskema. Det kræver lidt tilvænning og øvelse – både for barnet og for forældrene. Men med det helt rigtige udstyr til potte- og toilettræning kan du gøre overgangen en hel del lettere for hele familien.

Hos os finder du bl.a. gode potter med skridsikre underlag, der gør, at potten står godt og solidt. Vi fører desuden også de fine Baninni-babypotter, der er designet som den sødeste hval. På et tidspunkt bliver potten også for lille til dit barn. Her står vi naturligvis klar med et stort udvalg af toiletsæder og skamler, så dit barn kan lære at bruge et rigtigt toilet.