BIBS Sutter
Mærker > BIBS > BIBS Sutter |
Når dit barn stadig er baby, har det et helt naturligt suttebehov. Udover at være en livsnødvendig refleks for at få mad, beroliger det også din baby at sutte. En sut giver med andre ord dit barn tryghed, og du kan som forælder på samme måde trygt købe en sut fra BIBS, idet deres sutter er af den højeste kvalitet og produceret med de sikreste materialer. Se hele vores udvalg her på siden |
Når du køber en sut fra BIBS, køber du et kvalitetsprodukt
BIBS-sutter er først og fremmest fremstillet af de bedste materialer. Med disse sutter får du dansk kvalitet, når det er allerbedst. For ikke nok med at sutter fra BIBS naturligvis er sikkerhedsgodkendte og helt fri for alverdens kemikalier, så er de også anerkendt som nogle af de bedste sutter på markedet.Vores sutter fra BIBS er enten produceret af naturgummilatex eller silikone, og begge varianter er af samme høje kvalitet. Men der er dog forskel på de to typer materiale.
Naturgummilatex vs. silikone
Naturgummi er – sjovt nok – et naturprodukt, der stammer fra gummitræer. Latexen fremstilles fra den specielle væske, der tappes fra et bestemt type træ kaldt Hevea. I og med at dette materiale er et naturprodukt, har det en naturlig ældningsproces, og påvirkes derfor mere af ydre faktorer. Gummiet kan bl.a. miste form og størrelse på grund af barnets stærke vakuum, når det sutter.
Silikone er et industrielt, allergivenligt, lugtfrit og smagsneutralt materiale, der er kendt for sin renhed. Sutter med silikone som suttehoved er gennemsigtige og 100 % fri for skadelige og hormonforstyrrende ingredienser. Selvom at silikone er et industrielt materiale, er sutterne fra BIBS fremstillet i fødevaregodkendt silikone og derfor sikre at anvende til de små poder.
Hvilken type sut fra BIBS bør du så vælge?
Det kan være en god idé at lade barnet prøve med sutter i begge materialer. Babyer er forskellige, og de begynder allerede fra dag ét at skabe præferencer for ting – heraf også valg af sut. Det kan være nødvendigt at prøve forskellige slags sutter for at finde ud af, hvilken dit barn foretrækker.I denne sammenhæng er det værd at notere sig, at det ikke er givet, at præferencen har noget med suttehovedet at gøre. Det kan sagtens være et bestemt sutteskjold, som din baby foretrækker.
Sådan rengør du din sutter fra BIBS
Det er en god idé at være opmærksom på vedligeholdelsen af en sund suttehygiejne. Hyppig rengøring af sutter fra BIBS er en god ide, idet du holder bakterier på afstand, hvilket blot er endnu vigtigere, desto yngre dit barn er. Nedenfor ser du en gennemgang af, hvordan du rengører dine BIBS-sutter korrekt:- Kom sutterne i en ren skål.
- Hæld masser af kogende vand over dem.
- Lad sutterne trække i ca. 5 minutter.
- Tag dem op og lad dem tørre på et rent håndklæde eller viskestykke.
Sådan kvalitetssikrer du dine sutter fra BIBS
BIBS er især kendt for deres sutter, der har et genkendeligt udtryk, samtidig med at de gennem årtier har bestået enhver sikkerhedsgodkendelse med kryds og slange. Der findes dog ingen sut, der ikke kan slides op. Derfor er det vigtigt at vide, hvornår det er på tide at udskifte dem. Herunder har vi opstillet en af liste af kriterier, der kan indikere, hvornår det er på tide at udskifte din sut fra BIBS:- Er der ændringer i overfladen?
- Er der ændringer i størrelsen?
- Er der ændringer i formen?
- Er der brud på materialet?
- Er materialet blevet hårdt eller klistret?
Disse ting bør du ikke gøre med BIBS-sutter
Der er ikke den helt store videnskab forbundet med at købe en sut fra BIBS, men der er dog stadig nogle ting, som du bør være opmærksom på ikke at gøre med dine BIBS-sutter. Det er bl.a. ikke en god idé at:- efterlade dine naturgummilatex-sutter i direkte sollys
- komme sutter i opvaskemaskinen
- bruge UV-sterilisatorer til naturgummilatex-sutter
- fryse dine sutter
- bruge desinficeringsmidler på dine sutter