Samtykke til brug af cookies

Hos BabyTrold bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge BabyTrold.dk. Klik på "Fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies. 
Læs mere

X
  • Fri fragt v/køb over 499 kr.
  • 1-3 hverdages levering
  • 4,6 på Trustpilot
Find produkter, kategorier og brands
 
 
0,00 DKK
Din kurv

Forsendelsesgebyr
Total
0,00 DKK
Gå til indkøbskurv

Gåbiler

Gåbiler kan hjælpe dit barn med at styrke motorikken og forberede det på at gå selv. Fordelen er, at barnet kan øve sig og komme fremad, selv om hun eller han endnu ikke har lært at gå – det er sjovt og virker motiverende for at lære at tage de første skridt på egen hånd. I vores sortiment finder du masser af sjove gåbiler. Nogle er udformet som dyr, andre som biler, og nogle har indbyggede aktiviteter som knapper og sjove lyde. Find den model, der passer til dit barns alder og interesser, og snart vil den lille suse rundt i hjemmet med sit nye køretøj.

20 produkter
   

Fuld fart frem med en smart gåbil

En gåbil kan give anledning til timevis af sjov for barnet allerede fra en tidlig alder, og den kan også bruges i lang tid, efter barnet har lært at gå selv. For barnet, der er ved at lære at gå, giver en gåbil god træning i at mestre benbevægelserne, og der er også en vis træning af balancen i at sidde på bilen uden at vælte til siden. Efter barnet er blevet lidt større og mere sikker på benene, er en gåbil stadig et sjovt og aktiverende stykke legetøj – når der er kræfter i benene til for alvor at sætte fra, bliver det en helt ny oplevelse med masser af fart på. 

Måske derfor er gåbilen blevet et så populært indslag på mange børneværelser; dens anvendelsesmuligheder vokser sammen med barnet, og den kan derfor bruges i flere år modsat meget andet legetøj, som børnene hurtigt vokser fra eller mister interessen for.

 

Find en gåbil, der passer til dit barns interesser

Mange børn giver allerede tidligt udtryk for, hvad der optager og fascinerer dem – om det så er hunde, biler eller noget helt tredje. Derfor har vi også i vores udvalg af gåbiler gjort det muligt at finde en gåbil, der passer til lige netop dit barns præferencer. Skal det måske være en sød kanin eller måske hellere en skinnende, rød racerbil?  

Uanset hvad du vælger, er der ingen tvivl om, at det vil øge motivationen endnu mere for at bruge gåbilen, hvis den er udformet på den helt rigtige måde og har den helt rigtige farve. Gåbilerne i metal fra VILAC er fx blevet særligt populære. De er gennemførte og virkelighedstro i deres design, og det klassiske udtryk gør den populær hos såvel børn som deres forældre, fordi den både styrker motorikken hos barnet og er en dekorativ tilføjelse til børneværelset. Det samme gælder for de populære Balance Bikes med og uden pedaler, som også er både sjove for børnene og udført i et flot design.

 

Vælg en gåbil i den rigtige størrelse

Inden du køber en gåbil til dit barn, er der et par ting, du skal overveje, for at barnet kan få mest muligt glæde af den. Ud over selve designet og farverne, som fra barnets synsvinkel måske er det vigtigste, er der nemlig også forskel på højden og den maksimale belastning, gåbilerne må udsættes for. 

Som altid handler det om at finde den rette balance; vælg en gåbil, som dit barn ikke vokser fra lige med det samme, men som omvendt heller ikke er for stor. Nogle gåbiler kan bruges i ekstra lang tid, fordi de så at sige kan udvikle sig med barnet. Det gælder fx balancecyklerne fra Baninni. Cyklen kan bruges som en helt traditionel gåcykel, hvor barnet skal sparke sig frem med fødderne, men den kan også forvandles til både en trehjulet cykel og et løbehjul, efterhånden som barnets motorik bliver bedre, og det kan udfolde sig fysisk på endnu flere måder.

 

Gåbiler fra de bedste fabrikanter

Kun det bedste er godt nok til dit barn, og derfor har vi håndplukket gåbilerne her på siden fra nogle af de allerbedste mærker. Du finder bl.a. charmerende gåbiler fra det franske legetøjsmærke Moulin Roty, som er kendt for at producere detaljeret legetøj med fine detaljer i et nostalgisk design. Her er kvaliteten i højsædet, og det kan både ses og mærkes. 

VILAC er et andet fransk mærke, som har vundet stor popularitet på baggrund af sit smukke design. Også her er der kræset for detaljerne, og gåbilerne fra VILAC er derfor ofte et lige så stort hit hos den designglade forælder som hos det fartglade barn, der bare gerne vil suse af sted på sin nye, flotte gåbil.

Har du spørgsmål til vores udvalg af gåbiler, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vi har mange års erfaring med legetøj til babyer og børn, og vi vil meget gerne hjælpe dig med at træffe det helt rigtige valg.