Samtykke til brug af cookies

Hos BabyTrold bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge BabyTrold.dk. Klik på "Fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies. 
Læs mere

X
  • Fri fragt v/køb over 499 kr.
  • 1-3 hverdages levering
  • 4,5 på Trustpilot
Find produkter, kategorier og brands
 
 
0,00 DKK
Din kurv

Forsendelsesgebyr
Total
0,00 DKK
Gå til indkøbskurv
Vi flytter, og der må derfor forventes lidt længere leveringstid end normalt. Tak for din tålmodighed. 🚚
Produktfilter
Pris
499 – 1,699 DKK
(1)
Farve
(3)
(1)
(1)
(3)

Kravlegårde

En god kravlegård kan være nødvendig for både dig og dit barn. Når du vil ordne praktiske gøremål i hjemmet, kan dit barn nemlig lege trygt og godt i den smarte kravlegård. På den måde kan du være sikker på, at din krudtugle ikke tager på uønskede eventyr, mens du tager dig af de huslige pligter. 

Her på siden finder du et stort udvalg af kravlegårde i forskellige størrelser og udformninger til dit barn. Du kan derfor altid finde et møbel, der passer til jeres hjem og behov, når du handler hos BabyTrold.

7 produkter
   

Hvad er en kravlegård?

En kravlegård er et lukket og sikkert sted med tremmer, hvor din baby kan lege og hvile sig, mens forældrene får tid til andre opgaver. Den fungerer som en beskyttelse mod potentielle farer i hjemmet og er en praktisk, midlertidig løsning, der kan lette hverdagen. For at gøre kravlegården mere indbydende kan du tilføje en madras, legetøj og bamser, så barnet samtidig hygger sig og bliver stimuleret.

Kravlegårde hos BabyTrold

Hos BabyTrold har vi et godt udvalg af kravlegårde, der er designet til at skabe tryghed og nemhed i hverdagen for familier med små børn. Dem kan du tage et kig på her på siden. Find eksempelvis en kvadratisk kravlegård med tremmer i træ, der kan justeres i tre forskellige højder, alt efter dit barns evne til at kravle og klatre. Kravlegården er let i vægt og kan nemt flyttes rundt i stuen, da den har 4 hjul, hvoraf 2 af dem kan låses. På den måde kan den stå stabilt og fast, når I har fundet en foretrukken plads. I udvalget finder du også foldbare kravlegårde og rejsesenge, der kan tages med på ferie og weekendture hjem til bedsteforældrene.

Hos BabyTrold kan du altså finde den helt rigtige kravlegård til dit behov, hvad enten den skal stå fast hjemme i stuen eller pakkes sammen ofte.

Hvad er fordelene ved en kravlegård?

Alle forældre ønsker naturligvis at passe på deres børn – også inden for hjemmets trygge rammer. Og her er en kravlegård ideel. En sikker kravlegård kan være en stor hjælp, når du gerne vil have frie hænder til at klare forskellige ting i hjemmet. Du har sikkert en del opgaver i hjemmet, som kan være svære at ordne, når du eksempelvis samtidig skal holde dit barn væk fra planterne i huset. Til dette formål er en kravlegård et sikkert og trygt sted for dit barn at være. Samtidig kan barnet hele tiden se dig, og I kan kommunikere, mens du er i gang med andre ting.

Hvornår kan jeg bruge en kravlegård?

Det giver bedst mening at finde en kravlegård frem, når barnet kan krybe eller kravle rundt og derfor kræver meget opsyn. Og du kan typisk bruge en kravlegård op til omkring 10-måneders alderen. Det præcise tidspunkt for, hvornår du skal stoppe med at bruge kravlegården, afhænger dog af barnets udvikling. Nogle børn begynder tidligt at trække sig op og forsøge at klatre ud, hvilket kan være tegn på, at de er klar til mere fri bevægelse. Husk, at alle børn udvikler sig forskelligt, så du kan tilpasse brugen til netop dit barns behov.

Lad kravlegården danne ramme om læring og leg

Kravlegården er ikke kun et praktisk redskab for forældre – den er også en fantastisk ramme for dit barns leg og læring. Den giver et sikkert legeområde med trygge afgrænsninger, som giver barnet frihed til at udforske og udfolde sig uden risiko for at komme til skade. Her kan dit barn få god støtte, når han eller hun træner sine motoriske færdigheder ved eksempelvis at rejse sig op ad tremmerne eller bliver stimuleret gennem leg med forskelligt legetøj.

Når dit barn er helt lille, kan du gøre kravlegården ekstra spændende ved at lægge et farverigt legetæppe ned i kravlegården eller spænde en snor med legetøj hen over eller et aktivitetsstativ, som barnet kan kigge på og række ud efter. Dette styrker både synssansen og hånd-øje-koordinationen. Senere kan du introducere bøger, klodser eller sanselegetøj, der giver barnet nye oplevelser og indtryk. Kravlegården bliver dermed et trygt og hyggeligt sted, hvor leg og læring går hånd i hånd, mens du kan være nærværende eller få klaret dagens gøremål.

Skab ekstra sikkerhed i kravlegården for de helt små børn

I den store kravlegård anbefaler vi, at du bruger en sengerand, som gør det sjove legeområde endnu mere sikkert for dit barn. Her har barnet frihed til at lege og tumle rundt uden at slå sig. Derfor er det praktisk for dig, når du gerne vil ordne andre gøremål, mens dit barn hygger sig i trygge omgivelser. 

Hos BabyTrold anbefaler vi, at du prioriterer sikkerhed højt ved at købe en sengerand, der kan bindes fast om tremmerne, så dit barn ikke kan bruge den til at træde på og komme ud af kravlegården. Derudover skal du sørge for, at intet i kravlegården udgør kvælningsfare. Efterlad ikke dit barn helt uden opsyn, selvom du er i gang med praktiske opgaver – sørg altid for at have øjne eller ører på dit barn i kravlegården.

Smarte kravlegårde, der kan indstilles i højden

Både dine og dit barns behov ændrer sig i takt med, at barnet vokser. Derfor er du altid godt stillet, når du køber baby- og børneudstyr, der kan følge barnets udvikling og dermed være til gavn for jer i endnu længere tid. Et eksempel på dette er vores kravlegårde, der kan indstilles i højden. Har du et lidt større barn, er det praktisk, at kravlegårdens bund er tæt på gulvet. Det sikrer, at barnet ikke kan klatre ud på eventyr på egen hånd – og når du skal løfte barnet op af kravlegården, er hun eller han stor nok til selv at række ud efter dig, så du ikke skal bukke dig alt for langt ned.

Til de helt små børn, der er sværere at løfte ud af kravlegården, fordi de ikke selv kan hjælpe til, er det en stor fordel at vælge en model, hvor bunden kan hæves. Det skåner din ryg og gør også, at barnet i det hele taget føler sig tættere på dig. På nogle modeller er det ikke selve bunden, der hæves, men en babyindsats, der sættes oven på selve kravlegården. Resultatet er det samme, nemlig bedre ergonomi for dig og mere nærhed for din baby. 

En hyggelig kravlegård fyldt med barnets yndlingslegetøj bliver hurtigt et favoritsted, og derfor anbefaler vi at købe en kravlegård, du kan bruge i så lang tid som muligt – til glæde for både dig og barnet.

Kravlegård 80 x 80 cm eller 100 x 100 cm – hvad skal jeg vælge?

Kravlegårde kommer i flere forskellige størrelser. Den bedste kravlegård for dig og dit barn afhænger af jeres behov. 

Hos os finder du kravlegårde i disse indvendige mål: 

Bor jeres familie i en lejlighed eller i et lille hus, er pladsen ofte begrænset. Her er kravlegården i målene 80 x 80 centimeter rigtig fin. Denne størrelse kravlegård giver dit barn rigeligt med plads til leg uden at tage for meget af pladsen i hjemmet. 

Kravlegården i målene 100 x 100 centimeter kan I dog få glæde af i længere tid, fordi der er mere plads til at tumle og udfolde sig fysisk for det lidt større barn. Hvilken, I skal vælge, kommer derfor an på, hvor meget plads I har, og hvor længe I regner med at bruge kravlegården.

Har du brug for hjælp til at vælge en kravlegård? Så er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice, og vi vil hjælpe dig med at træffe det helt rigtige valg. Er du på jagt efter en billig kravlegård eller en kravlegård på tilbud, kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få besked om tilbud, kampagner og meget mere.