Samtykke til brug af cookies

Hos BabyTrold bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge BabyTrold.dk. Klik på "Fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies. 
Læs mere

X
  • Fri fragt v/køb over 499 kr.
  • 1-3 hverdages levering
  • 4,6 på Trustpilot
Find produkter, kategorier og brands
 
 
0,00 DKK
Din kurv

Forsendelsesgebyr
Total
0,00 DKK
Gå til indkøbskurv

Valg af autostol

Den
24/01-2022
af
Emil Mandrup
Valg af autostol

Når du får børn, er der mange ting, du pludselig skal forholde sig til. Det er naturligt, at du ønsker det bedste til dit barn, og det bedste er som regel ensbetydende med det sikreste. Det gælder, når du er på udkig efter en barnevogn, klapvogn, og når du skal beslutte dig for, hvilken autostol dit barn skal have. 

Klik autostolen på barnevognen med en autostol adapter

Det æstetiske udtryk har som regel ikke den store betydning, når du skal vælge autostol. Det er som udgangspunkt et spørgsmål om sikkerheden. Nedenfor kan du læse mere om, hvilken autostol du bør vælge, samt hvilke overvejelser der ofte er forbundet med at købe en ny autostol.

Du kan også se hele vores udvalg af autostole her

Hvilken autostol skal du vælge?

Når du er på udkig efter en ny autostol, er det vigtigt, at du har dit barns alder og vægt in mente. Faktisk får du brug for en autostol, allerede når dit barn er helt nyfødt. I starten har man lyst til at holde babyen helt tæt hos sig hele tiden – og det forstår vi naturligvis godt – men det ikke det sikreste, når I sætter jer ind i en bil. Faktisk er det også lovpligtigt, at barnet er spændt fast i godkendt udstyr.

Med en autostol får din baby den optimale støtte, når I er ude at køre. Det er dog ikke alle autostole, der passer til dit barn eller din baby. Nogle autostole passer til babyer, mens andre passer, når dit barn er blevet lidt større. Man skelner her mellem: 

Vælg autostol ud fra dit barns vægt

En autostol til de helt små er som regel udstyret med et håndtag, der gør det let for dig at tage den med, hvis du skal ind at handle, eller når du skal bære dit barn ind og ud af huset. Hvis du har brug for en autostol til de lidt større børn, er der mange forældre, der spørger sig selv, om barnet nu må sidde fremadvendt i stolen. Det kan du læse mere om i næste afsnit. 

Bør mit barn sidde i en bagudvendt eller fremadvendt position?

Indtil dit barn er 15 måneder gammelt, anbefales det af sikkerhedsmæssige årsager, at autostolen altid er bagudvendt, når I er ude at køre. Så vidt det er muligt, anbefales det faktisk, at dit barn bliver ved med at sidde på denne måde, på trods af at barnet som udgangspunkt godt må begynde at sidde fremadvendt efter 15 måneder. Nakken og ryggen er nemlig bedst beskyttet i en bagudvendt position.

Vælg en autostol med isofix – det er den sikreste løsning

Har du allerede været i gang med at undersøge markedet for en ny autostol, er du sikkert stødt på begrebet isofix. Isofix er to beslag, der sidder mellem sæderne i bilen, og som din autostol kan spændes fast til. Siden år 2000 har det været standard i alle nye biler, så det er meget sandsynligt, at der også er isofix i din nuværende bil.

En autostol til en nyfødt kræver ofte, at du også har en isofixbase, for at du kan bruge isofixsystemet i din bil. Basen gør det muligt at koble autostolen til isofixsystemet. Det er også muligt at anskaffe sig en autostol, hvor isofixbasen allerede er installeret i bunden af stolen, og som kan kobles direkte til isofixsystemet i bilen, men det gælder som udgangspunkt mest for de større autostole.

Det er ikke et krav, at du anskaffer en autostol, der kan tilkobles isofixsystemet i din bil. Men det er en måde at øge sikkerheden for dit barn på, når I er ude at køre. Isofixen er en del af karrosseriet i din bil, hvilket gør, at autostolen ikke rykker sig det mindste, når I ruller hen ad landevejen.

Se også vores tilbehør til autostole
 

Sådan underholder du dit barn, når I skal på en længere køretur

Med en autostol har du styr på sikkerheden for dit barn, når I er ude at køre. Men køreturen bliver ikke nødvendigvis mere spændende for dit barn ved at sidde i en autostol. Der findes desværre ikke et klart svar på, hvad du kan gøre for at underholde dit barn, når I er ude på længere køreture. 

Et godt råd kunne dog være at pakke en børnekuffert med forskellige overraskelser, der passer til barnets alder og interesser. I kufferten kunne der bl.a. være: 

  • Farveblyanter og papir
  • Børnebøger
  • Legesager, der kan monteres på autostolen
  • Snacks
  • Og meget mere

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores autostole 

På vores hjemmeside kan du se hele vores udvalg af autostole. Vi ved, at du kun ønsker det bedste til dit barn, og hos BabyTrold er alle vores autostole sikkerhedsgodkendt og testet. Har du spørgsmål til vores autostole, kan du altid kontakte os på telefon eller mail. Vi glæder os til at hjælpe dig!