Man bruger en barnevogn til at gå ture med eller til at have stående udenfor, når ens barn skal sove lur. Så den er mildest talt uundværlig de første tre år. Men hvad bør du egentlig have med i barnevognen for at sikre komfort, sikkerhed og funktionalitet?
Det vigtigste udstyr i barnevognen
1. Madras
Først og fremmest skal barnevognen have en madras. Til alle vores vogne medfølger der en madras, men hvis du ønsker ekstra komfort, tilbyder vi også tykkere madrasser som tilkøb. Vær opmærksom på madrassens mål, da barnevognens størrelse kan variere.
2. Dyne og pude
En god dyne holder barnet lunt året rundt. Er barnet under 1 år, anbefales det dog at undlade puden af hensyn til sikkerheden og for at mindske risikoen for kvælning.
3. Myggenet og regnslag
Barnevognen er bygget til alt slags vejr, men for at turen også er god for den lille, anbefaler vi at tilkøbe et myggenet og et regnslag.
4. Vådservietter og stofbleer
Der kan ske mindre uheld på sådan en tur og derfor er det altid godt at have noget at tørre med lige ved hånden.
5. Snacks og drikke
Uden mad og drikke duer helten ikke – så ta’ gerne nogle kiks, frugt, vand, smoothies og lignende med.
Hvad skal barnet have i barnevognen?
1. Sut, bamse og barnevognskæde
Under en køretur er det altid godt at stimulere barnets sanser.
2. Tøj efter vejret
Barnet skal selvfølgelig altid være godt klædt på. Afhængig af vejret og årstiden foreslår vi en heldragt, køredragt eller et lækkert merinouldsæt.
3. Ekstra komfort til større børn
Hvis dit barn er lidt ældre, kan man tilføje en rygstøtte, barnevognspude og barnevognssele, så barnet kan sidde op og følge med i omgivelserne.
4. Til større søskende
Hvis barnet har en ældre søskende, plejer TRILLE BROR altid at være et hit. Det er et rullende ståbræt, så storebror eller storesøster kan være en del af turen og ”køre med”
Hvad skal du som forældre have med?
1. Kopholder
For at gøre turen lidt hyggeligere for dig som forældre, kan man tilføje en kopholder til lidt godt at drikke på vejen
2. Handsker
Til vintermånederne er det godt med nogle luffer. BabyTrolds barnevognsluffer kan let monteres med en magnetknap og fås i flere farver.
3. Barnevognsnet eller taske
Det kan være en fordel at købe et barnevognsnet eller -taske for at optimere pladsen, når I skal ud på tur eller ned og handle.
Hvor længe er man i barnevognen?
Den anbefalede alder at have et barn sovende i en barnevogn er fra barnet er nyført og op til 2-3-årsalderen – afhængigt af barnets størrelse og behov. Eksempelvis er TRILLE Compact Kombivogn en større vogn med mulighed for både en barnevogn- og klapvogn funktion.
Fra barnet er spæd anbefaler vi at tilkøbe en lift, som både skaber tryghed og gør det lettere at løfte barnet ind og ud af vognen. Her kan man med fordel fjerne barnevognens madras, så der bliver mere plads.
Hvilken er den bedste barnevogn?
Den bedste barnevogn er den, der passer til netop dine behov – både i forhold til barnets alder, familiens livsstil og hvor vognen skal bruges mest. Uanset om du vælger en klassisk model, en kombivogn eller en let rejsevogn, står vi klar til at guide dig til det rette valg.
Vi hos BabyTrold står til rådighed telefonisk alle hverdage fra klokken 10.00 til 12.00 samt fysisk til vores lagersalg, som vi afholder flere gange om året landet over.