Samtykke til brug af cookies

Hos BabyTrold bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge BabyTrold.dk. Klik på "Fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies. 
Læs mere

X
  • Fri fragt v/køb over 499 kr.
  • 1-3 hverdages levering
  • 4,6 på Trustpilot
Find produkter, kategorier og brands
 
 
0,00 DKK
Din kurv

Forsendelsesgebyr
Total
0,00 DKK
Gå til indkøbskurv

Vedligeholdelse af barnevogne

Den
02-10-2020
af
Amalie Tomra Svanholm
Vedligeholdelse af barnevogne

Du kan vedligeholde din barnevogn på mange måder. Én af fordelene er, at dit barn får større glæde af en barnevogn, der er rengjort, vedligeholdt og udluftet, men det er også en økonomisk fordel for dig. Du forlænger nemlig levetiden for din barnevogn, hvis du passer godt på den. 

 

En barnevogn kan sagtens have mange gode år i sig, og man ser endda sommetider, at en barnevogn kan gå i arv, når ens egne børn en dag danner familie. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du vedligeholder din barnevogn til perfektion. 

 

Husk at rengøre din barnevogn, når vinteren og sommeren er over os

Vores moderne barnevogne er i stand til at køre i næsten enhver form for terræn, uden at dit barn rykker sig fra sin position. Barnevognenes funktionalitet betyder dog også, at de hurtigere opslides med risiko for at blive permanent beskadiget. De danske årstider giver forskellige udfordringer, som du bør være opmærksom på, når du rengør og vedligeholder din barnevogn. 

 

Vinter

Om vinteren bør du være opmærksom på, at din barnevogn har lettere ved at danne rust, idet at man under denne årstid salter vejene. Ligesom det ikke er sundt for en bil, er salt heller ikke godt for din barnevogns hjul og stel. En måde, du kan vedligeholde din barnevogn på, er ved at vaske den grundigt efter brug. Det vil sige, at du spuler den med rent vand, efter at du har været ude at gå med dit barn på de saltede veje.    

 

Sommer

Om sommeren bliver din barnevogn måske endda brugt endnu hyppigere, idet at vejret gør det mere tillokkende at gå ture i skoven, ved stranden osv sammen med sit barn. Tager du din barnevogn med i skoven, anbefaler vi, at du også spuler den efter brug. Snavs i hjulet kan besværliggøre køreoplevelsen, hvis det får lov at sætte sig omkring hjulets omdrejningspunkt. Det samme gælder, hvis du tager din barnevogn med på stranden. Her kan sandkorn også slide på hjulet. 

 

Herudover skal du også være opmærksom på at spule din barnevogn for salt, efter at du har haft den en tur med på stranden. Ligesom at din barnevogn kan tage skade af det vejsalt, der bliver strøet ud om vinteren, er den saltede sandstrand også skadelig for din barnevogn.   

 

Undgå kondens og mug: Vedligehold din barnevogn ved at udlufte den jævnligt

Det er også vigtigt, at du husker at udlufte din barnevogn ofte. Hvis du ikke skaber et sundt indeklima i din barnevogn, er der risiko for, at der dannes kondens under madrassen. Med tiden vil der herefter dannes mug under den eller på selve barnevognskassen.

 

Der er mange, der glemmer at udlufte ens barnevogn, fordi barnevognen ikke umiddelbart virker til at være et indelukket sted. Her er det vigtigt at huske på, at en barnevogn er designet til at holde på varmen, sådan at dit barn kan sove trygt og varmt i barnevognen udenfor – selv på de kolde vinterdage. Barnevognskassen holder meget på varmen, og det samme gælder kalechen, der trækkes ned over selve barnevognen. 

 

Efter en lang middagslur har dit barn skabt meget kondens inde i barnevognen. Her er den bedste måde, du kan vedligeholde din barnevogn på, at adskille madrassen fra selve barnevognskassen. Her bør du lade madrassen trække luft separat, hvortil du også lader selve barnevognskassen blive godt udluftet.

 

Forlæng levetiden for din barnevogn ved at påføre olie

Det er ingen, som forventer, at du smører din barnevogn ind i alverdens ting hver anden weekend, men to gange om året kan det være en god idé at give din barnevogn den helt store vedligeholdelsestur. Olie til din barnevogn er en rigtig god måde at forlænge dens levetid på.

 

Et godt sted at starte er at påføre olie på alle barnevognens bevægelige led. De har mest brug for det, fordi det er dem, der gør din barnevogn i stand til fungere. Efter du har påført olien, er det en god idé at tørre hele stellet over med en tør klud. På den måde sørger du for, at sand ikke samles i leddene og på selve stellet. 

 

Viser din barnevogn begyndende tegn på rust, kan du evt. påføre Autosol, som er et mildt slibemiddel. Dette kan fjerne små områder med rust, inden området bliver større og umuligt at komme til livs, fordi man har ventet for længe med at vedligeholde barnevognen.

 

Når du alligevel er i gang med at rengøre hele barnevognen, kan du med fordel også adskille hjulene fra barnevognen og ordne dem. Hjulene afgør hele køreoplevelsen, når du har dit barn med på tur. Det kan være en rigtig irriterende oplevelse, hvis man ikke føler, hjulene drejer ordentligt rundt, eller hvis man føler, at der er noget, som bremser hjulene. Her kan du give hjulene en god omgang olie – så drejer de upåklageligt rundt igen. 

 

Vær opmærksom på dette, når du vasker barnevognens tekstiler

Din barnevogn er ikke én stor enhed. Den er bygget op af flere tekstiler. Du har flere typer af overhæng, du kan trække over kalechen, som kan isolere barnevognen alt efter behov. Barnevognen har ligeledes en madras, der sagtens kan adskilles fra selve barnevognskassen. 

 

Alle disse tekstiler, som kan adskilles fra selve barnevognen, kan vaskes, men vær opmærksom på, at det anbefales, at du kun vasker disse på 40 grader. Dette skyldes, at tekstilerne risikerer at krympe, hvis du vasker med for høje grader. 

 

Vi anbefaler, at du vasker dine tekstiler jævnligt, hvis du ville give din barnevogn den bedste rengøring og vedligeholdelse. Du kender det også selv – der findes intet bedre end et helt nyvasket sengebetræk. Man sover simpelthen bare bedre. Det samme vil dit barn føle, hvis du sørger for, at sengetøjet og lagenet altid er rent og nyvasket. 

 

Det er også vigtigt at være opmærksom på graderne, som du vasker din madras ved. Din madras er lavet af skum, og den har derfor ikke godt af at blive vasket. Ligesom med en topmadras har en madras til din barnevogn et aftageligt betræk, som du kan lyne af og vaske i stedet. 

 

Det er vigtigt, at selve madrassen holdes så tør som muligt. Skum tiltrækker fugt, hvilket gør, at mug nemt kan forekomme, hvis madrassen står i et koldt og fugtigt skur. Vi anbefaler derfor – hvis du ikke længere bruger din barnevogn – at du opbevarer din madras et separat og tørt sted.

Vi anbefaler ikke at imprægnere barnevognen, da vi ikke ved, hvad der er i imprægneringsmidlerne, der bruges - og på den måde er vi sikre på, at der ikke kommer uønsket kemi i nærheden af babyen.

 

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til vedligeholdelse eller generelt om vores produkter

Hvis du har spørgsmål til vores barnevogne, kan du altid kontakte os for hjælp. Du kan ringe til os på tlf. 61 10 18 88. Vi sidder klar til at give dig en ærlig og professionel rådgivning om vores produkter, hvis du er i tvivl om, hvilken der passer helt perfekt til dig og dine behov. Husk, at du altid får fri fragt på ordrer over 299 kroner. Vi ser frem til at hjælpe dig!