Indtast din søgning...
 
0
0 vare(r) i kurven - 0,00 DKK

Råd og vejledning


Husk når du køber

Når du vælger barnevogn, er det en god ide at se efter Varefakta-mærket, da du på den måde kan være sikker på, at barnevognen lever op til de sikkerhedskrav, som er gældende for barnevogne.
Barnevognsproducenten bestemmer selv, om han/hun vil sætte Varefakta på en barnevogn, men det er Forbrugerinformationen og Dansk Varefakta, der i sammarbejde tester vognen og beslutter, om den lever op til de krav, Dansk Varefakta Nævn (DVN) stiller til det pågældende produkt. DVN har f.eks. krav til en lang række sikkerhedsdetaljer, som skal sikre, at dit barn ikke kommer til skade.
Det er Dansk Varefakta Nævns konsulenter, der sammen med andre eksperter og fagfolk beslutter, hvad der skal stilles krav til ved de forskellige produkter. Kravene fastsættes såvidt muligt ud fra danske eller internationale standarder. Hos DVN gør man alt, hvad der er muligt for at sætte kravene til barnevognene, så de er sikkerhedsmæssigt forsvarlige og samtidig praktisk anvendelige. En TRILLE barnevogn lever op til de strenge sikkerhedskrav. At du samtidig får en smuk og komfortabel barnevogn, er bare et ekstra bidrag til den daglige "køreglæde".

Sikkerhedskrav

  • Kassens sikring til stellet skal enten kræve mere end én handling for at udløses. Eller en kraft på mindst fem kilo. Skruer kan arbejde sig løse og er derfor ikke en god løsning.
  • Stellets sammenklapningsmekanisme skal have to trin, og der skal to af hinanden uafhængige bevægelser til at udløse den.
  • Bremserne skal kunne betjenes fra førerens side. De skal være så effektive, at vognen bliver stående på et skråt underlag. Støttebøjler giver en ekstra sikkerhed.
  • Hæng ikke tunge ting på styret. Brug kurven under vognen i stedet for.
  • Afstanden mellem styret og kassen bør være mindst 23 cm.
  • Køb en barnevogn med Dansk Varefakta Nævns (DVN) mærke. Så opfylder vognen DVNs krav til sikkerhed og funktion.
  • Der må ikke være aftagelige skruer eller lignende, der er så små, at et lille barn kan sluge dem.
  • Der må ikke være steder på vognen, hvor barnet kan få en finger i klemme.
  • Der skal være seleringe i vognen. De skal sidde godt fast og være placeret et sted mellem 40 - 46 cm fra hovedenden. Så passer de til de DVN mærkede seler. Barnet skal have sele på fra 5-6 måneders alderen.